Historie

Det startede i 2010 da barndomsvennerne, Nikolaj og Philip, besluttede sig for, at kaffe skulle være mere end en hobby – det skulle være en levevej. I 2012 åbnede den første kaffebar under navnet Original Coffee, og “Brewed by Friends” blev en grundsten for virksomheden. I 2013 blev Nikolajs storebror, Jonas, en del af det hold, som også i dag arbejder for at levere de bedste kaffeoplevelser.

I dag består Original Coffee af 10 kaffebarer i København og omegn, der alle har fokus på kaffen, den gode service og miljøet omkring os. I forlængelse af barene har vi lavet en webshop hvor vi sælger udstyr, bønner og tilbyder abonnement på kaffe. Sådan vil vi gerne hjælpe jer gæster med at få flere gode kaffeoplevelser, også i jeres eget hjem.