Hos Original Coffee går vi meget op i vores værdier, og netop derfor vil vi gerne dele dem med dig. På denne side kan du læse mere om vores tre grundværdier, som vi tager med os i alt vores arbejde.
Forhåbentlig kan du genkende nogle af værdierne, hvis du har besøgt vores kaffebarer.
For at læse mere om konkrete initiativer og tiltag refererer vi til vores COP-rapport.
Værdier
1. Brewed by Friends
Original Coffee er bygget op omkring venskab og fællesskab. Virksomheden er startet af et vennepar, og ambitionen om at skabe venlig atmosfære mellem gæster, barista og resten af virksomheden har altid været en del af vores virksomhed.
Vi bestræber os på at ansætte flest baristaer på fuld tid, og på at have vores ansatte igennem lang tid. Det gør vi for at skabe mulighed for gode venskaber mellem kollegaer, men især mellem faste gæster og vores ansatte. Derfor gør vi også alt hvad vi kan for vores ansattes trivsel, udvikling og tryghed. Det kan du læse mere om i vores COP-rapport.
2. God service
Vi går meget op i vores gæster, og den gode service. Vi tror på at en god oplevelse bygger på oprigtig dialog, viden om produkterne og en lyst fra vores ansatte til at yde en god service. Derfor vil vi hos Original Coffee leverer en oplevelse baseret på troværdighed og et møde i øjenhøjde.
Vi serverer aldrig en kaffe, kage, brød eller noget fjerde som vi ikke selv ville nyde at få serveret. Dermed vil vi altid have vores produkter til at leve op til vores egne høje standarder.
3. Miljø & Klima
Vi arbejder med vores ansvar gennem samarbejde, og vi er bevidste om vores egent samfundsansvar og den effekt, som vores handlinger har på vores omverden. Derfor samarbejder vi med forskellige organisationer og virksomheder, som kan hjælpe os med at være mere bæredygtige. Her arbejder vi både med medarbejdertrivsel, FN's 17 verdensmål og konkret CO2-aftryk. Derudover tager vi en lang række aktive beslutninger omkring råvarer, energi, emballage og produkter som vi tror på er langsigtede skridt mod at blive mere klimavenlige, hvis ikke neutrale.
Vi samarbejder med REGA og Global Compact, og arbejder dermed systematisk mod en mere klimavenlig virksomhed gennem direkte initiativer og vidensdeling. Dette kan du også læse mere om i vores COP-rapport.