Håndbryg og Cupping

Kom på et kursus hvor du lærer om kaffens rejse fra jord til bord - vi dykker ned i kaffens historie og oprindelse, bønnesorter, bryggemetoder og smag.

HVOR
Store Kongensgade 124, 1264 Kbh Ø

VARIGHED
2 t 30 min

ANTAL DELTAGERE
8 personer

PRIS PER DELTAGER
450 Kr.

Til Kaffekursus skal vi sammen udforske og nørde kaffens univers.

Vi starter med en introduktion til specialkaffe, hvor vi snakker om hvilke faktorer der påvirker kaffens smag såsom bønnesort, terroir, produktionsmetode, ristning og bryggemetode.

Vi skal smage på et udvalg af vores bønner fra forskellige oprindelseslande og med forskellige bønnesorter, så du kan få en fornemmelse af de forskellige smagsnoter og aromaer kaffe kan have. Nogle kan være mere frugtige og florale hvor andre kan være mørkere og mere runde i smagen.

Vi gennemgår også 3 forskellige bryggemetoder med den samme bønne, så du virkelig kan smage hvordan bryggemetode påvirker det endelige produkt – måske finder du også din nye yndlings bryggemetode!

Vi glæder os til at se dig på vores rejse gennem kaffens univers!

Kurset afholdes som udgangspunkt på dansk.

KONTAKT

coffeelab@originalcoffee.dk

AFMELDING

Periode 1: Ved afmelding 15+ dage før kurset, tilbagebetales hele beløbet.

Periode 2: Ved afmelding 14-10 dage før kurset, tilbagebetales 50% af det endelige bestilte arrangement.

Periode 3: Ved afmelding 9-1 dage før kurset, tilbagebetales 10% af det endelige bestilte arrangement.

Ved afmelding eller udeblivelse på kursets dato er der ingen refundering.

AFLYSNING AF KURSUS

Vi forbeholder os ret til at aflyse kurset minimum 5 dage før hvis færre end 2 tilmelder sig.